websitetemplate.org
 
Velkommen > Signe > April 2007
 
 
 
 
 

April 2007

D. 2. april havde vi besøg fra sundhedsplejerskeren. Det var rart. Pigen vejede 3740, så hun er begyndt at tage på. Sundhedsplejerskeren hedder Trine og er rigtig sød.

Sådan ser man ud når man lige lå og sov så godt ved mors bryst, Cutie pie.

D. 3/4 var bedsteforældrene på besøg hos os.

D. 6/4 var vi på vores første lange tur til Thy. Vi skulle op og kigge fars ting igennem. Det klarede hun rigtig flot. Bare hun har mors lillefinger i munden, så er hun glad. På hjemturen sov hun hele vejen. Men hun sov heller ikke hele tiden mens hun var deroppe. Oldemor, Lis og Marius var der, og hun blev rigtig beundret.

D. 10/4 havde vi besøg af sundhedsplejerskeren igen. Damen vejer nu 4150 g, så hun har taget godt på. Det var dejligt at få bekræftet.

Dagen efter havde vi besøg af mors kusine Kristina og hendes mand Karsten. De var så søde at have et rigtig sødt Peter Plys sæt med til lillepigen. Det var et hyggeligt besøg.

Weekenden 13-14 april var vi igen i Thy. Vi skulle rydde min fars hus. Fars familie hjalp os, så det var dejligt. Hun klarede det rigtig flot endnu engang, hun har dog lært at bruge sut nu, så nu bliver mors lillefinger ikke slidt helt op. Vi var forbi mors gamle arbejdsplads, så de kunne beundre lille pigen. Hun sov selvfølgelig hele tiden mens vi var der!! Det er så dejligt at besøge min gamle arbejdsplads, de er så søde :o)

Samme dag besøgte vi mors veninde Chalotte og Thomas. Det var også et rigtig hyggeligt besøg. Her sov hun også næsten hele tiden.. Hun havde dog et kort øjeblik hvor hun var vågen, hvor vi nåede at tage et billede.

D. 19/4 var vi nede og besøge mors kollegaer i Århus. Så har hun også mødt dem. Dem skal hun nok lære bedre at kende. Vi skal til London med dem i slutningen af september måned. Derudover var vi en tur i Salling og H&M. 2 steder hun nok kommer til at bruge meget tid, når hun bliver ældre!!

D. 24/4 (Mayas fødselsdag) var vi til 5 ugers undersøgelse hos lægen. Hun er selvfølgelig, helt perfekt. Hun blev vejet, 4600 g og 57 cm, så der sker virkelig noget!! Hun var ikke så glad for det, da han skulle trykke lidt på hende.

D. 28/4 var vi til fødselsdag hos kusine Maya. Det var en hyggelig dag. I kan se billeder på dette link: http://maya.mongers.org/2007/9/

D. 30/4 havde vi besøg af sundhedsplejerskeren igen. Damen vejer nu 5 kg... Det går lidt for hurtigt med hendes vægt. Sp mener at det måske kan være derfor, at hun tager nogle skrigeture om aftenen, at hendes krop kommer på overarbejde om aftenen. Så der vil ikke ske noget ved at begrænse maden lidt.. Så det prøver vi, selvom det ikke er let!!