Marts 2007
Lørdag d. 24/3 blev lille pigen født kl. 17.09. Hun var ved fødslen 54 cm og vejede 3600 g.
Fredag d. 23/3 var jeg tjek på Skejby sygehus, da jeg var gået 14 dage over tiden. Jeg var kun åbnet 0,5 cm. Derfor forsøgte de at sætte fødslen i gang. Jeg blev sendt hjem igen og fik besked på at komme igen dagen efter. Lægen jeg snakkede med lovede at jeg nok skulle føde i løbet af weekenden. Jeg fik samtidig kørt en ctg, som skulle vise om barnet havde det godt. Det havde hun.
Lørdag kom jeg igen. Jeg havde åbnet mig 3 cm, så de kunne nu tage vandet på mig. Jeg fik besked på at gå i 2 timer, for at se om jeg selv startede med at få veer. Men nej. Jeg blev sendt på fødegang 2, værelse 2 for at få lagt vedrop.
KL. var ca. 13.00 da jeg fik lagt vedrop. Henrik havde været i kiosken for at hente blade og lidt energi, for det her kunne jo godt trække lidt ud. Veerne kom ret hurtigt og var meget ureglmæssige, så jeg følte jeg havde veer hele tiden. Men trods det, satte jordemoderen mængden af vedrop op hele tiden. Man kan simpelthen ikke beskrive hvordan en ve føles, det skal opleves. Det gør så ondt!!
Henrik prøvede virkelig at bakke mig op, ved at lave åndedrætsøvelser sammen med mig, hente drikkelse m.m. Og han klarede det så flot. Ikke en gang var han ved at besvime, trods det havde vi frygtet!!
Han var dog så optaget af åndedrætsøvelserne, at han op til flere gange pustede mig i hovedet, hvorefter han fik at vide at han skulle flytte sig med det samme!! Jeg kunne heller ikke have, at han rørte ved mig, det var bare for meget!!
KL. 15.00 var der jordemoder skifte. Og da gjorde det virkelig ondt. Jeg blev ved med at råbe at det kunne ikke passe, at det allerede skulle gøre så ondt.. og at jeg ikke fattede hvorfor man ikke bare gav kejsersnit til alle, istedet for at man skulle igennem det her. :o)
Jeg bad Henrik hente den nye jordemoder, for det gjorde så ondt. Hun kom og jeg fik lagt varmepuder bag i lænden. Dem kunne de godt fjerne igen, for de hjalp ikke en skid. Hun undersøgte mig kl. 16.00 og da var jeg åbnet 5 cm. Jeg bad om at få en epiduralblokade og kl. 16.05 kalder hun på narkoselægen. Kort tid efter får jeg pressetrang. Hun ankommer kl. 16.20, jordemoderen tjekker mig igen og jeg er nu åbnet 10 cm. Hun afblæser derfor narkoselægen. kl. 17.09 er damen født. Jeg fik ikke læst meget i de blade, som Henrik havde købt!!
Pigen havde navlestrengen 4 gange rundt om halsen - heldigvis havde hun en rigtig lang navlestreng, så derfor gjorde det ikke noget. Vi spekulerede overhovedet ikke på hvilket køn hun var, bare at hun havde det godt. Da det blev bekræftet, fandt vi ud af at det var en dejlig lille pige.
Efter lidt tid på stuen og den bedste roastbeef sandwich jeg nogensinde har fået, blev vi kørt ned på patienthotellet.
Noget af det første pigen gør, er at blive fuldstændig stiv og ikke kan trække vejret - selvfølgelig mens Henrik ikke er på værelset. Jeg går fuldstændig i panik. Jeg ringer til sygeplejerskeren, som straks kommer og banker hende på ryggen. Hun havde slugt noget fostervand, som skulle op. Hun gør det et par gange i løbet af den nat. Jeg fik ikke sovet meget den nat, som måske også kan ses på det næste billede til morgenmaden!!
Søndag fik vi de første besøg. Bedstefar, Bedstemor og fætter Jakob. Senere på dagen kom moster, onkel og kusine Maya på besøg. Dejlige Maya spurgte a´det nok 100 gange!! :o)
Gavebordet
Resten af tiden på patienthotellet tilbragte vi alene. Vi blev på hotellet i 6 dage, da min mælk ikke ville løbe til. Anden sidste aften fandt vi ud af, at hun var mere eller mindre dehydreret, så derfor blev vi lidt længere tid. Denne aften overtog sygeplejerskeren hende og madede hende med erstaning. Pigen skreg i vilden sky. Stakkels lille pige. Nu ammer jeg hende og supplerer med erstatning. Men hun får desværre næsten kun erstatning.
Far og datter.
Første bad. Det var bare dejligt - lige indtil vi skulle op af vandet igen. Så var det knap så sjovt!
Fredag d. 30/4 tog vi hjem. Det var dejligt. Selvom det er nemt bare og gå ned og få alle måltider serveret!!
Første skift hjemme!
Det er hårdt at blive far!
|
